Time-Out til Binnie

Lørdag aften, midt under min hygge film, hørtes et enormt spektakel fra Felix’s bur, og da jeg kiggede over, sad Binnie oven på ham – og han brokkede sig højlydt. Altså, nu hvor jeg skriver det, så lyder det jo ganske grinagtigt, men tanken om at Binnie skulle gøre skade på lille Felix var nok til at gøre mig både forskrækket og gal. Jeg rejste mig omgående, rakte ud efter hende og satte hende ind i sit bur. Så flyttede jeg buret ind i tilstødende lokale. Time-Out til Binnie!!!

Dét i sig selv er måske så decideret menneskelig adfærd, at forvise ’den uvorne’ til et tilstødende lokale og lade ham/hende falde lidt til ro. Det er muligvis også tilfældet, at jeg har gjort mig selv en kæmpe mæssig bjørnetjeneste ved at gøre så meget ud af så lidt. Faktum er, at jeg fik en meget rolig og nusseglad Binnie ud af det, og da hun blev flyttet tilbage til stuen og blev genforenet med Felix, var det lige før jeg hørte violiner og kirkeklokker. Hun var så ivrig at hun fløj lige direkte hen til ham, begyndte at kysse og nusse og pudse ham med hendes velkendte sans for extremer, og blev vist nok lidt for meget for Felix. Han begyndte at skræppe op og bonke næbet mod hendes – og så fløj han et andet sted hen.

Han har faktisk været påfaldende afmålt overfor hende i dag. Ja, de har nusset og kysset og sovet middags søvn sammen, og han har da også danset rundt om hende som en anden Fred Astaire, men han har altså også sagt fra, langt oftere og meget mere højlydt end tidligere. Så, uanset hvordan denne Time-Out bliver opfattet, så har den været gavnlig for alle parter.