Felix er ude af
sygeburet igen.
Ja, min lille
charmetrold er endelig kommet ud af sit sygebur. For 4-5 dage siden tog jeg ham
ud af det store bur hos Binnie og satte ham ind i sygebur med eget badehus og
kæmpe fodertrug, lidt ekstra godt at spise og kalk samt vitaminer i foderet.
Jeg bemærkede i
søndags at der var påfaldende stille i buret. Felix plejer da nok at sætte liv
i kludene lige så snart jeg står op og der bliver tændt lys, men pludselig var
han fuldstændigt tavs. Han hoppede ikke rundt som han plejede. Rent faktisk
lignede han fuldstændigt billedet, som man kan se når man går ind under
fanebladet ”Sygdomme”; en lille, forpjusket, oppustet og næsten paralyseret
undulat. Han sad bare og hang, spiste som en hest og drak vand en sjælden gang,
men ellers sad han bare stille. Det var, som om min lille Fred Astaire var pist
forsvundet, og jeg gik totalt i ”mor-mode”.
Jeg lod Binnie
flyver frit rundt mens jeg rengjorde det store bur, og efter at have sat Felix
i sygebur, gav jeg Binnie frisk vand og mad, og lod hende passe sig selv. Hun
flyver for det meste ind og ud som det nu passer hende, hvorimod Felix er mere
typen, der følger efter når der sker noget. Men pludselig fulgte han
overhovedet ikke med nogen steder hen. Jeg satte syge-buret på en stol og
skubbede den op foran den ene radiator, hvor der var dejligt varmt.
Hvad der helt
nøjagtigt var galt med ham, aner jeg ikke. Jeg kunne forestille mig at det var
1 af 2 ting: Enten går hans fældning ham så meget på at han simpelthen er skidt
tilpas ved det, eller også havde han fået sig en omgang halsbetændelse. Han
pudser sig ekstremt meget og har gjort det et stykke tid nu. Når Binnie kaldte,
kunne jeg godt se på ham at han gerne ville svare, men der kom ingen lyd ud.
Min lille Felix sagde nul og nix. Jeg havde hånden inde hos ham en masse gange,
snakkede med ham og puslede meget omkring ham, gav ham ekstra hirsekolbe og fik
langt om længe lov til at nusse ham, sådan for alvor, med en forsigtigt finger
på hovedet, ned ad nakken og lidt i skægget uden at blive nappet. Han er i det
hele taget en meget kærlig lille fyr.
I dag er så
første dag, hvor jeg trygt kan sætte ham tilbage til Binnie. Han pludrer og
snakker og skræpper, som om nogen har puttet en mønt i ham, og han flirter med
Binnie som om hun er THE ONE for ham. Lige nu sidder han og Binnie på toppen af
klatretrappen og tager sig en aftenlur; kæften står ikke stille på Felix nu, og
selvom hele hans hoved er gemt i en bunke fjer under vingen, så lyder han noget
så pragtfuld. Min lille Felix er blevet sit gamle jeg igen :-)
