Jeg har i over et år haft en reb stige
liggende i en kasse med undulat legetøj som Binnie jo så bestemt havde afvist
overhovedet at røre ved. Den hægtede jeg på Felix’s bur og knyttede den til
Binnie’s bur med tøjklemmer så snart han havde haft sin første flyve oplevelse
sammen med Binnie i stuen. En sjælden gang har de været nede og kigge på den,
har måske kunnet presse sig selv til at bide i tøjklemmerne, men den store
lykke var ikke gjort – endnu!
Hér forleden aften flyttede jeg lidt rundt
på tingene i det ene hjørne; TV’et blev rykket lidt til den ene side, lampen
med, Binnie’s bur kom nærmere hjørnet og så kom turen til Felix bur. Idét jeg
flyttede Binnie’s bur blev reb stigen strakt ud, så den mere lignede en bro
mellem de to bure, så jeg tænkte: Hov, dette hér skal jeg lige se om appellerer
til deres eventyrlyst. Men jeg tror, jeg var kommet så sent i gang med al
flytteriet og makken rundt med tingene, at de var gået hen og blevet trætte.
Lørdag formiddag skete det så. Som det
altid har været, er Felix den modige af de to, så han kravlede ned ad siden på
Binnie’s bur og forbi tøjklemmerne, og da jeg var på vej hen til bordet for at
lave mig endnu en kop kaffe, opdagede jeg – til min STORE fryd, at de begge to
havde taget plads på den nye hænge bro. De bider i den, kaster sig rundt på
den, leger ”katten efter musen” hen over den, og tager eftermiddags lur på den.
Binnie har oven i købet vist sig at være trapez kunstner, for siden den bro kom
til, har hun hængt med hovedet nedaf halvdelen af tiden, hvilket jeg synes er
hylende grinagtigt, taget i betragtning at hun er min bange lille pige, der
ikke tør noget nyt. Hun skal bare se Felix gøre noget én gang, så tør hun også.
Så, mor Berit er glad for at den hen-slængte reb stige er gået hen og blevet ”undulat
retro” . :)
