En gang
imellem, når jeg sidder og skriver, eller sidder og ser et eller andet mindre
vigtigt i TV, kan jeg pludselig blive grebet af en længsel efter at snakke med
mine undulater eller bare mærke dem mod min kind eller på min finger, så jeg
går hen til enten Binnie eller Felix for at se, hvem der virker mest
interesseret i at komme op til ’mor’ et øjeblik.
De sidste
par dage har Binnie virket meget mor-syg, springer nærmest fra buret og direkte
op på min finger efter jeg har lukket hende ud, og når jeg begynder at snakke
til hende, lægger hun næbet mod min næse og små-kvidrer. I dag tror jeg, hun
brød rekorden, for da jeg lukkede hende og Felix ud, og de var ovre de første
nusseture og havde udvekslet mad med hinanden, så tog hun sigte og kaste sig op
på min finger …….ja, nok 10 cm eller noget i den stil. Det er ny personlig
record for min lille Binnie pige !!!
Men dét, som
for alvor har gjort i dag til noget helt særligt, vil jeg fortælle om nu. Felix
er en meget lærenem lille purk, dét må jeg sige, og han har lært det meste af
Binnie. Men jeg tror at det, han viste mig i dag, er noget han har haft lyst
til at gøre af sig selv et stykke tid, men har nok ikke lige vidst, hvordan og
hvorledes. Så han trak sig lidt tilbage, da jeg rakte ud efter Binnie – og iagttog
os!
Binnie og
jeg nussede og kælede og kyssede og snakkede lidt fugle snak med hinanden, og
inden hun fløj fra mig igen, skulle hun lige ”slukke tørsten”, så hun drak lidt
fra min mund. Og nu ved jeg godt at ’sådan
noget burde jeg ikke gøre for jeg kunne jo blive syg’. Ja, det er
fuldstændigt rigtigt. Men det er nu en gang den risiko, jeg er villig til at
løbe, for at få den absolutte nærkontakt med mine undulater, og disse små
”drikke ture” betyder altså noget for både mig og Binnie, og nu også for Felix,
så det er ikke noget jeg havde tænkt mig at holde op med.
Efter en rum
tid sprang Binnie så af min finger igen, fløj hen og satte sig ved siden af
Felix, trak den ene fod op og puttede sig. Så rakte jeg ud efter Felix og uden
så mange dikkedarer hoppede han op på min finger, begyndte at kvidre lystigt da
jeg begyndte at snakke til ham, og da jeg førte min hånd op til min mund for at
kysse ham på næbet, åbnede han pludselig næbet og begyndte at nusse min
næsetip. Jeg må erkende, at jeg var NOGET overrasket, og jeg måtte da lige
tjekke at det nu vitterligt også var ham, jeg stod med, og ikke Binnie, for hun
gør det jo konstant. Men næ, det VAR Felix! Og for at det ikke skal være løgn,
så mærkede jeg pludselig hans næb på mine læber, ganske blidt og forsigtigt,
udforskende og nysgerrigt, og det var tideligt for mig at han smagte lidt på
mig, hvilket jo ikke er så usædvanligt for undulater. Men han var MEGET
undersøgende, og jeg tænkte ved mig selv at, nu var vi ligesom kommet så langt,
så skulle jeg også prøve, om han ville drikke fra min mund, sådan som Binnie
gør, hvilket han indtil da aldrig nogensinde havde gjort. Og BUM – ikke så
mange krumspring …. Felix smagte på den første boble mellem mine læber, og
siden på den anden, og da den tredje boble viste sig, strakte han sig ud efter
den og nappede den. Så drak han lidt af væden på mine læber og smagte meget
nysgerrigt på den inden han puttede sig lidt på min finger og begyndte at misse
med øjnene!
Mit første
kys fra Felix og den første drikke tur fra Felix – WOW, hvor er jeg stolt af
ham!!!
Hejsa. Må jeg høre, hvor du har købt det bur henne og målene på det.
SvarSletSikken nogle smukke fugle du har ;)
Mvh.Helle