Magiske øjeblikke

Jeg ved ikke, om os undulat ejere - sådan helt generelt - er ”slemme” til at menneskeliggøre vores undulater så vi bedre kan forstå dem, men jeg ved, at jeg gør det med mine. Jeg fortæller mig selv at jeg ved, hvad de føler og tænker, og bilder mig ind at jeg altid forstår deres signaler, og så handler jeg dérefter. Og så kan det jo godt vise sig, at være helt forkert, og jeg får det stik modsatte resultat, end jeg havde forestillet mig.

De sidste par dage har Binnie snerret ad mig, når jeg har rakt ud efter enten hende eller Felix. Nu ved jeg så ikke om dét at ”snerre” er noget, som undulater gør, men jeg får en lille vred brummelyd at høre, når min hånd nærmer sig, og så er det jeg bilder mig ind at jeg ved, hvad hun vil – eller ikke ved. Så jeg er begyndt at tage dem begge to på samme finger på samme tid, i stedet for at gøre det med én ad gangen. I går bemærkede jeg at noget mad blev udveklset mellem dem, idét de sad på min finger, og jeg blev helt varm om hjertet. De skændtes ikke, de snerrede ikke ad hinanden, og Binnie snerrede især ikke ad mig. For hver gang jeg gjorde det, løftede jeg dem tættere og tættere til mit ansigt, og inden dagen sluttede havde jeg mit ansigt ind imellem dem – og blev nusset af dem begge to. Binnie nussede mit ene øjenbryn og Felix nussede min kind. Så kyssede jeg dem hver især på næbet og satte dem tilbage på pinden. Det viste sig, at Binnie slet ikke ville af igen, og selvom jeg var overbevist om, at hun ville hoppe af i det øjeblik Felix gjorde det, så overraskede hun mig ved at blive siddende.

Vi fik os én af vores velkendte nusseture, hvor hun nærmest minutiøst gennemgår mit ansigt, millimeter for millimeter, og vi afsluttede med en serie kys. Så skuttede hun sig, pustede sig op og rystede sig, løftede den ene fod og trak den op under fjerene, hvorpå hun satte sig til at sove – på fingeren!!!! Inden hun lukkede øjnene, checkede hun for at sikre sig at min næsetip var lige foran hende, og så lænede hun sig op ad den og var ’væk’. Disse næsten magiske øjeblikke har Binnie og jeg efterhånden haft sammen mange gange, og nu, hvor Felix er flyttet ind, håber jeg at han vil bidrage til flere magiske øjeblikke!