Felix frisk igen

Felix er ude af sygeburet igen.

Ja, min lille charmetrold er endelig kommet ud af sit sygebur. For 4-5 dage siden tog jeg ham ud af det store bur hos Binnie og satte ham ind i sygebur med eget badehus og kæmpe fodertrug, lidt ekstra godt at spise og kalk samt vitaminer i foderet. 

Jeg bemærkede i søndags at der var påfaldende stille i buret. Felix plejer da nok at sætte liv i kludene lige så snart jeg står op og der bliver tændt lys, men pludselig var han fuldstændigt tavs. Han hoppede ikke rundt som han plejede. Rent faktisk lignede han fuldstændigt billedet, som man kan se når man går ind under fanebladet ”Sygdomme”; en lille, forpjusket, oppustet og næsten paralyseret undulat. Han sad bare og hang, spiste som en hest og drak vand en sjælden gang, men ellers sad han bare stille. Det var, som om min lille Fred Astaire var pist forsvundet, og jeg gik totalt i ”mor-mode”.

Jeg lod Binnie flyver frit rundt mens jeg rengjorde det store bur, og efter at have sat Felix i sygebur, gav jeg Binnie frisk vand og mad, og lod hende passe sig selv. Hun flyver for det meste ind og ud som det nu passer hende, hvorimod Felix er mere typen, der følger efter når der sker noget. Men pludselig fulgte han overhovedet ikke med nogen steder hen. Jeg satte syge-buret på en stol og skubbede den op foran den ene radiator, hvor der var dejligt varmt. 

Hvad der helt nøjagtigt var galt med ham, aner jeg ikke. Jeg kunne forestille mig at det var 1 af 2 ting: Enten går hans fældning ham så meget på at han simpelthen er skidt tilpas ved det, eller også havde han fået sig en omgang halsbetændelse. Han pudser sig ekstremt meget og har gjort det et stykke tid nu. Når Binnie kaldte, kunne jeg godt se på ham at han gerne ville svare, men der kom ingen lyd ud. Min lille Felix sagde nul og nix. Jeg havde hånden inde hos ham en masse gange, snakkede med ham og puslede meget omkring ham, gav ham ekstra hirsekolbe og fik langt om længe lov til at nusse ham, sådan for alvor, med en forsigtigt finger på hovedet, ned ad nakken og lidt i skægget uden at blive nappet. Han er i det hele taget en meget kærlig lille fyr.

I dag er så første dag, hvor jeg trygt kan sætte ham tilbage til Binnie. Han pludrer og snakker og skræpper, som om nogen har puttet en mønt i ham, og han flirter med Binnie som om hun er THE ONE for ham. Lige nu sidder han og Binnie på toppen af klatretrappen og tager sig en aftenlur; kæften står ikke stille på Felix nu, og selvom hele hans hoved er gemt i en bunke fjer under vingen, så lyder han noget så pragtfuld. Min lille Felix er blevet sit gamle jeg igen :-)

Binnie og Felix flytter sammen!

Så var tiden kommet til at slå pjalterne sammen, og jeg havde hele tiden regnet med at jeg ville bruge Binnie’s bur til dem begge to, fordi det er rigeligt stort. Men eftersom Binnie er så afsindig territorial, så ændrede jeg mening og begyndte min søgen efter et bur. Neutral grund. En ny begyndelse, frisk fortsættelse.

Jeg fandt ét for cirka en måned siden, men var ikke helt tilfreds med prisen. Eftersom det var et lokalt internet marked, så tillod jeg mig at foreslå sælger at reducere lidt i prisen og komme af med det. Der kom 200,- kroner af, og jeg slog til. Torsdag eftermiddag dukkede sælger op med buret (per aftale) og der gik ikke mange sekunder, førend jeg begyndte at undtænke indretning.

Et par timer efter (ja, jeg sagde et par timer efter) var jeg noget nær tilfreds, og dog. Jeg flyttede lidt hér, rykkede lidt dér, op med den, ned med den, gynge midt i buret, en stige, hænge bro fra lågen til bagsiden af buret, fodertruget blev fyldt, vandskålen strategisk rigtigt placeret, en klokke hér, en kugle dér, papegøje spiralen bagest, sepia skal, mineral pind og BUM – færdig!

Felix blev forsigtigt sat ind og han gik omgående i gang med at udforske i bedste Indiana Jones still, hvorimod Binnie var mere afventende, for ikke at sige afvisende overfor hele projektet. Hun var til at begynde med fuldstændig umulig at få i nærheden af buret, men når hun så hørte at Felix kaldte inde fra buret, blev hun ’omvendt’. Hun lod sig lokke ind i buret, siddende på min finger, og hun slap ikke, før Felix nærmede sig. Så hoppede hun hen på gyngen og begyndte at nusse ham!

Selvom hun stadigvæk virker lidt forsigtig, opfatter hun dog Felix’s mere udforskende adfærd, og er også begyndte at klatre lidt rundt. Han var den, der gik til foderskålen først, hvorimod Binnie var den første, der turde stikke hovedet i vandskålen, men han fulgte trop og tog sig et bad, til stor morskab for Mor Berit, som naturligvis sad og fulgte det hele fra sofaen.

Så – ”Mission Accomplished” til UG med kryds og slange !

Nærkontakt med Felix

En gang imellem, når jeg sidder og skriver, eller sidder og ser et eller andet mindre vigtigt i TV, kan jeg pludselig blive grebet af en længsel efter at snakke med mine undulater eller bare mærke dem mod min kind eller på min finger, så jeg går hen til enten Binnie eller Felix for at se, hvem der virker mest interesseret i at komme op til ’mor’ et øjeblik.

De sidste par dage har Binnie virket meget mor-syg, springer nærmest fra buret og direkte op på min finger efter jeg har lukket hende ud, og når jeg begynder at snakke til hende, lægger hun næbet mod min næse og små-kvidrer. I dag tror jeg, hun brød rekorden, for da jeg lukkede hende og Felix ud, og de var ovre de første nusseture og havde udvekslet mad med hinanden, så tog hun sigte og kaste sig op på min finger …….ja, nok 10 cm eller noget i den stil. Det er ny personlig record for min lille Binnie pige !!!

Men dét, som for alvor har gjort i dag til noget helt særligt, vil jeg fortælle om nu. Felix er en meget lærenem lille purk, dét må jeg sige, og han har lært det meste af Binnie. Men jeg tror at det, han viste mig i dag, er noget han har haft lyst til at gøre af sig selv et stykke tid, men har nok ikke lige vidst, hvordan og hvorledes. Så han trak sig lidt tilbage, da jeg rakte ud efter Binnie – og iagttog os!

Binnie og jeg nussede og kælede og kyssede og snakkede lidt fugle snak med hinanden, og inden hun fløj fra mig igen, skulle hun lige ”slukke tørsten”, så hun drak lidt fra min mund. Og nu ved jeg godt at ’sådan noget burde jeg ikke gøre for jeg kunne jo blive syg’. Ja, det er fuldstændigt rigtigt. Men det er nu en gang den risiko, jeg er villig til at løbe, for at få den absolutte nærkontakt med mine undulater, og disse små ”drikke ture” betyder altså noget for både mig og Binnie, og nu også for Felix, så det er ikke noget jeg havde tænkt mig at holde op med.

Efter en rum tid sprang Binnie så af min finger igen, fløj hen og satte sig ved siden af Felix, trak den ene fod op og puttede sig. Så rakte jeg ud efter Felix og uden så mange dikkedarer hoppede han op på min finger, begyndte at kvidre lystigt da jeg begyndte at snakke til ham, og da jeg førte min hånd op til min mund for at kysse ham på næbet, åbnede han pludselig næbet og begyndte at nusse min næsetip. Jeg må erkende, at jeg var NOGET overrasket, og jeg måtte da lige tjekke at det nu vitterligt også var ham, jeg stod med, og ikke Binnie, for hun gør det jo konstant. Men næ, det VAR Felix! Og for at det ikke skal være løgn, så mærkede jeg pludselig hans næb på mine læber, ganske blidt og forsigtigt, udforskende og nysgerrigt, og det var tideligt for mig at han smagte lidt på mig, hvilket jo ikke er så usædvanligt for undulater. Men han var MEGET undersøgende, og jeg tænkte ved mig selv at, nu var vi ligesom kommet så langt, så skulle jeg også prøve, om han ville drikke fra min mund, sådan som Binnie gør, hvilket han indtil da aldrig nogensinde havde gjort. Og BUM – ikke så mange krumspring …. Felix smagte på den første boble mellem mine læber, og siden på den anden, og da den tredje boble viste sig, strakte han sig ud efter den og nappede den. Så drak han lidt af væden på mine læber og smagte meget nysgerrigt på den inden han puttede sig lidt på min finger og begyndte at misse med øjnene!

Mit første kys fra Felix og den første drikke tur fra Felix – WOW, hvor er jeg stolt af ham!!!

Mor bygger bro

Jeg har i over et år haft en reb stige liggende i en kasse med undulat legetøj som Binnie jo så bestemt havde afvist overhovedet at røre ved. Den hægtede jeg på Felix’s bur og knyttede den til Binnie’s bur med tøjklemmer så snart han havde haft sin første flyve oplevelse sammen med Binnie i stuen. En sjælden gang har de været nede og kigge på den, har måske kunnet presse sig selv til at bide i tøjklemmerne, men den store lykke var ikke gjort – endnu!

Hér forleden aften flyttede jeg lidt rundt på tingene i det ene hjørne; TV’et blev rykket lidt til den ene side, lampen med, Binnie’s bur kom nærmere hjørnet og så kom turen til Felix bur. Idét jeg flyttede Binnie’s bur blev reb stigen strakt ud, så den mere lignede en bro mellem de to bure, så jeg tænkte: Hov, dette hér skal jeg lige se om appellerer til deres eventyrlyst. Men jeg tror, jeg var kommet så sent i gang med al flytteriet og makken rundt med tingene, at de var gået hen og blevet trætte.

Lørdag formiddag skete det så. Som det altid har været, er Felix den modige af de to, så han kravlede ned ad siden på Binnie’s bur og forbi tøjklemmerne, og da jeg var på vej hen til bordet for at lave mig endnu en kop kaffe, opdagede jeg – til min STORE fryd, at de begge to havde taget plads på den nye hænge bro. De bider i den, kaster sig rundt på den, leger ”katten efter musen” hen over den, og tager eftermiddags lur på den. Binnie har oven i købet vist sig at være trapez kunstner, for siden den bro kom til, har hun hængt med hovedet nedaf halvdelen af tiden, hvilket jeg synes er hylende grinagtigt, taget i betragtning at hun er min bange lille pige, der ikke tør noget nyt. Hun skal bare se Felix gøre noget én gang, så tør hun også. Så, mor Berit er glad for at den hen-slængte reb stige er gået hen og blevet ”undulat retro” . :)